Kobber (Cu)
Enhed: µg/l
Metallisk grundstof. Forhøjet indhold af kobber i drikkevandet skyldes ofte afgivelser fra vandindstallationerne hos forbrugeren.
Når drikkevand transporteres fra vandværk til forbruger, sker der kemiske reaktioner mellem vand og ørmaterialer. Ilten i vandet giver korrosion af metallerne. Processerne bevirker at metalforbindelser bliver opløst i vandet. Metallerne afsættes også som faste stoffer på rørenes overflader. De kan i varieret grad beskytte rørene og nedsætte hastigheden for yderligere opløsning af metallet. Jo længere tid vandet står i rørene, jo mere metal kan der opløses.
Det er installationerne i beboelseshuse der står for den største andel af
det metal der findes i det vand der kommer ud af vandhanen. Her er rørene ofte små hvilket giver en stor metaloverflade i forhold til vandmængden, og
vandet opholder sig ofte længe i rørene inden det bliver brugt. Mængden af
metal i vandet afhænger især af tre ting: Materialerne som installationerne
er lavet af, vandets sammensætning, familiens forbrugsmønster for vand og rørenes alder.
Højst tilladelige værdi:
ved forbrugers taphane: 2000 µg/l (2 mg/l)
Uorganiske sporstoffer
Omfatter stoffer som arsen, bly, cadmium, kobber, krom, nikkel, kviksølv og zink. Kilderne til forurening med disse stoffer kan være mangfoldige. Generelt bindes disse stoffer hårdt i jorden og transporteres kun sjældent ned til grundvandsmagasinerne. Selv under mange lossepladser, hvor der kan være deponeret store mængder tungmetaller, er der sjældent fundet en egentlig grundvandsforurening. Galvaniserings- og træimprægneringsvirksomheder, hvor man har anvendt store mængder af stofferne i opløst form, har givet anledning til forurening af grundvandet.
De stoffer vi her finder er typisk: krom, kobber, arsen, og zink.