PCB er en forkortelse af Poly-Chlorede Biphenyler. Fra halvtredserne og op igennem halvfjerdserne blev PCB anvendt i en række byggematerialer og tekniske komponenter verden over.
PCB blev anvendt på grund af stoffets gode tekniske egenskaber, f.eks. er det meget holdbart og har god isoleringsevne, gode smøreegenskaber og lav brændbarhed.
Det har vist sig, at PCB kan skade mennesker og miljø, og anvendelse af PCB i åbne systemer blev derfor forbudt i byggeriet i 1977, mens anvendelse i lukkede systemer (tekniske komponenter) blev forbudt i 1986. PCB er optaget på EU's liste over farlige stoffer (POP-stoffer, persistente organiske miljøgifte).
Kemisk set er PCB en gruppe af svært nedbrydelige organiske stoffer, som består af to benzenringe, som i forskellig grad er mættet med klor. I alt findes PCB i 209 forskellige varianter, de såkaldte PCB-congenere, og disse kan inddeles i to grupper; en gruppe, som ligner dioxiner, og en gruppe, som ikke ligner dioxiner. Nogle af disse kan lettere fordampe og spredes end andre